Den første gang....

Den første gang….

Der er altid et eller andet “frygtindgydende” ved det første et-eller-andet.

I det her tilfælde er det indlægget på min blog, som jeg er lidt (okay – ret meget!) ny i, og jeg aner ikke meget om blog-verdenen. Jeg vil dog bruge blog-verdenen til at fortælle lidt om min virkelighed, som er anderledes end mange andres.

Jeg sammenligner lidt det her indlæg med en kage….

Man er til fødselsdag, og man har virkelig glædet sig til kagen. Den ser virkelig god ud, og man forudser at tiden man bruger på at spise den, vil være ren glæde. Man får højst sandsynligt lyst til at spise mere end et stykke (hvis man er mig altså), og får svært ved at stoppe igen. Men så er man ligesom nødt til at starte et sted. Man bliver bedt om at skære kagen for, og ALLE kigger på én. Man kan simpelthen ikke beslutte sig for, hvor man skal starte med at sætte den skide kageske ned, og vælger efter et stykke tid det rigtige sted sådan midt i et sted.

Jeg skærer aldrig en kage for, da jeg altid kæmper som en idiot med at få det første stykke kage ud af kagen, og det lykkes bare aldrig uden at første stykke kage ligner en kagemassakre.

Mit første indlæg er dog ikke så drabeligt som at smadre en kage, og jeg kan allerede nu forudse, at mine indlæg ikke vil handle så meget om at spise kage.

Mine indlæg vil handle meget om mit liv som mor, men også hvordan jeg lever mit liv med PCO. Da jeg som mange andre kæmper med mad, vil indholdet også bære præg af dette – og være lidt mere indholdsrige end første indlæg. Alt starter et sted 🙂

Jeg glæder mig til, at få liv i bloggen, og dele lidt af min verden.

God aften til alle!

MARIE13

 

3

  • Fantastisk god ide! ♡ Jeg oplever ofte at de kvinder der kommer til mig – som klienter eller deltagere på mit forløb – har PCO og har fået en virkelig kedelig vejledning; nemlig at p-piller er den rette og eneste løsning. Det er heldigvis langt fra sandt! Så TAK fordi du bringer lys på dette vigtige emne og deler erfaringer fra dit liv – jeg er sikker på at du vil være en stor inspiration for mange ♡

    Stort knus, Karolina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Endelig en der skriver lidt om pco, jeg har det selv og synes de fleste blogs omkring pco handler om mad. Opskrifter er der nok af sys jeg, så det er fedt du skriver om livet med pco også. jeg skal nok følge med:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Christina.
      Det er jeg glad for at læse! Tak for det 🙂
      God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den første gang....