Det er din egen skyld, at dit barn bliver mobbet!

 

Forestil dig lige, at få den sætning kastet i hovedet.

Det er præcist hvad en mor der har skrevet til mig, har oplevet.

Efter mit indlæg omkring mobning den anden dag (læs det ved at trykke her), kontaktede en mor mig.

Hun ville gerne dele sin historie med mig, som jeg kunne skrive her på bloggen med en betingelse; hun ønsker at hende, faren og datteren er anonyme. De har set, hvordan historier omkring mobning har fået mediernes opmærksomhed, og det er de ikke klar til. Derfor er alle navne i indlægget lavet om.

Melissas historie

Dorthes datter Melissa på 9 år er født med et modermærke i ansigtet. Det fylder i ansigtet, og det vil efterlade ar at fjerne det. Derfor har Dorthe og hendes mand Birger valgt, at de vil lade datteren bestemme selv, om hun ønsker at få det fjernet. Melissa har flere gange sagt, at hun ikke ønsker, at få det fjernet. Hun kan ikke se nogen grund til det, da det ikke generer hende.

Melissa startede i en ny skole sidste år, og det startede rigtigt godt. De andre i klassen fik forklaret hvad Melissas modermærke var, og det så ud til, at det var dét. Dog begyndte Melissa pludseligt at lukke sig inde i sig selv over en længere periode, og forældrene kunne ikke få Melissa til at fortælle hvorfor. En dag da Melissa kommer hjem fra skole, og hun er oprørt. Efter et stykke tid skriger Melissa højt: “Jeg vil have det her væk!” imens hun river sig i ansigtet (næsten til blods) hvor modermærket sidder. Da begynder Melissa at græde voldsomt, og fortæller Dorthe, at hun bliver mobbet i skolen med sit modermærke.

Dorthe bliver ulykkelig da det går op for hende, hvad Melissa har været udsat for igennem længere tid.

De andre piger i klassen vil ikke lege med Melissa, da de siger, hun har lort i ansigtet (modermærket er brunt). De siger at hun lugter af lort, og siger højlydt “PUHA, her lugter af lort” når Melissa går forbi. De har endda gået så langt, at de har fundet en hundelort og kastet den efter Melissa i et frikvarter (heldigvis ramte de ikke), og skreget “her er lidt mere lort til ansigtet!”. Det er ikke alle piger der er med til det, men de andre tør ikke sige den gruppe på 3 piger der mobber imod, og holder sig derfor væk. De andre piger leger ikke med Melissa, da mobberne har sagt, at alle der leger med Melissa er ligeså klamme som Melissa er. Dagen hvor Melissa kom grædende hjem, havde været endnu en dag med øgenavne, ensomhed i frikvarterene og udelukkelse. Dét som fik bægeret til at flyde over for Melissa var, at hun havde fået en tegning. Den var blevet lagt på hendes bord kort tid før de fik fri, så Melissa ser den først da hun er på vej hjem. Den forestiller Melissa tegnet med en hundelort i ansigtet. Ved siden af hende var der tegnet en kniv, og en pil hen mod ansigtet.

Dorthe reagerer som enhver forælder vil gøre. Hun vil have det stoppet. NU.

Hun tager derfor kontakt til pigernes forældre, som de har mødt mange gange til diverse skolearrangementer. Dorthe forklarer meget roligt forældrene, hvad der har foregået, og foreslår at de enten lader pigerne mødes sammen med forældrene for at tale om det, eller at de får skolen med ind over. Forældrene til 2 af pigerne reagerer meget positivt. De vil selvfølgelig ikke have, at deres barn mobber, og støtter 100 % op om Dorthes forslag. De undskylder på deres barns vegne, og lover at de nok skal sørge for, at deres barn ikke fortsætter med det. Dorthe er lettet over de første 2 reaktioner, og tænker, at tingene nok skal løse sig for Melissa.

Da hun ringer til forældrene til pige nummer 3, går samtalen ikke som forventet. Moren til pige nummer 3 lytter til Dorthes forklaring omkring situationen og Dorthes forslag, men da Dorthe er færdig siger moren: “Og det forventer du helt ærligt, at jeg går med til? Det er da din egen skyld, at Melissa bliver mobbet – hvis man overhovedet kan kalde det mobning. Du kan jo bare få modermærket fjernet!” Dorthe er helt paf, men prøver at forklare, at de har valgt at lade det være op til Melissa mht. beslutningen. Moren til pige nummer 3, er ikke til at nå igennem til. Hun vælger at sige: “Nå, så er det jo ikke din skyld, at Melissa bliver drillet lidt. Så er det jo hendes egen skyld. Og slap nu af. Børn er jo børn, og det skal de selv finde ud af. Hvis der ikke var mere, så skal jeg altså videre til træning.” – og vupti, så var røret lagt på.

Dorthe talte med klasselæreren omkring situationen, og også om pige nummer 3 og morens reaktion. Klasselæreren var ikke klar over, at Melissa blev mobbet, og reagerer prompte. Hun fortæller Dorthe, at hun vil tage kontakt til pige nummer 3’s forældre, og at der fra skolens side vil blive igangsat nogle tiltag mod mobning i klassen.

Dorthe og Birger mødes derudover med de to piger, hvis forældre så Dorthes forslag som noget positivt. De får talt omkring situationen, og de 2 andre piger reagerer flot. De giver Melissa en undskyldning, og forældrene aftaler at de taler løbende omkring Melissa og pigernes forhold til hinanden. Derudover begynder Melissa og de to piger at lege sammen i skolen, og skiftevis hos hinanden, og det ser ud til, at det går godt.

Efter nogle uger kommer Melissa hjem, og er ulykkelig igen. Pige nummer 3 stopper ikke. Hun har sagt til de to piger (som havde undskyldt over for Melissa), at hun ikke ville lege med dem mere, hvis de snakker med Melissa. Det havde medvirket til, at mobningen var begyndt igen. Primært fra pige nummer 3, men nu ville de to andre piger ikke tale med Melissa mere. Pige nummer 3 havde bl.a. taget en brun tusch og prøvet at tegne i Melissas ansigt.

Dorthe, som snart ikke ved hvad hun skal gøre, ringer til pige nummer 3s forældre. Hun får fat i moren, som ikke har skiftet mening. Hun holder fast i, at pigerne kan klare det selv indbyrdes. Hun mener at Dorthe overreagerer, og smækker røret på.

 

Det i dag er en uge siden det opkald fandt sted.

Dorthe og Birger har talt med de to andre pigers forældre, som uden tvivl gør hvad de kan for, at deres barn ikke mobber. Dog vil pige nummer 3s forældre ikke tage affære. Klasselæreren har blankt indrømmet, at hun heller ikke kan nå igennem til pige nummer 3s forældre. Klasselæreren har sat mange ting i gang i klassen for at bringe mobningen til livs, og Dorthe og Birger føler at skolen gør hvad de kan for Melissa. Uden opbakning fra pige nummer 3s forældre, er det dog svært at få et barn til at forstå, at hun gør noget forkert.

Melissa vil ikke have fjernet modermærket, men vil heller ikke mobbes mere. Dorthe og Birger føler sig fortabte, og ved ikke hvad de skal gøre. De vil ikke tvinge Melissa til en operation for, at hun ikke længere skal mobbes. De har også svært ved at godkende en operation, hvis Melissa pludseligt siger, at hun vil have fjernet modermærket. For skal Melissa gennemgå en operation i desperation for at undgå mobning? Mobningen kan jo fortsætte alligevel – måske finder pige nummer 3 blot en ny ting ved Melissa, som hun kan mobbe med.

Pige nummer 3s forældre vil indtil videre ikke gøre noget ved, at deres barn mobber. De ser det som normalt drilleri, og mener børnene selv kan klare det.

 

Dorthe valgte at skrive til mig, da hun blot vil have historien ud, så andre forældre måske tager ved lære. Dorthe har ikke bedt om noget for at dele historien, men hun håber blot, at den kan bruges til at sætte nogle tanker i gang.

Og til Dorthe. Tak fordi du valgte mig til at lave dette indlæg, og viste mig den tillid. Melissas historie har rørt mig dybt. Jeg håber at mobningen af Melissa snart stopper, og at Melissa kan blive sit glade jeg igen.

 

Jeg har spurgt Dorthe om hun vil opdatere mig lidt løbende. Vælger hun at gøre dette, og siger Dorthe ok til endnu et indlæg, vil jeg komme med en opdatering.

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor – bloggersdelight

Instagram: Gladmor

Det ville være rigtig dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse: Facebook: Gladmor – bloggersdelight Instagram: Gladmor Husk at trykke "følg" og "synes godt om" 😉 Rigtig god dag fra mig til dig 🙂