Overskriften siger det hele. Dette indlæg handler om noget der har været helt inde på livet af mig i snart 10 mdr; nemlig refluks. Jeg vil i dette indlæg kort fortælle omkring min datter, som har haft silent reflux, men indlægget vil mest af alt have fokus på den behandling størstedelen af alle forældre til et barn med refluks møder hos mange læger; nemlig absolut ingen form for hjælp, ingen grundig viden om refluks og vigtigst af alt – ingen anerkendelse af at barnet ikke har det godt, men til gengæld en masse unødige og uprofessionelle kommentarer fra lægerne. Min datter Emiliie havde spontane opkastninger alt fra en gang om dagen til flere fra hun...

Jeg har fået lov til at dele lidt sjove øjeblikke med jer. Nemlig når babybjernen/ammehjernen tager over! De her mødre har simpelthen fået mine grinemuskler godt i gang med de her historier 😉   “Jeg havde været i netto og handle. Et godt stykke tid efter jeg var kommet hjem derfra, skulle jeg ud at køre.. Men vores bil var væk… Jeg nåede at gå totalt i panik og ringe op til politiet for at melde den stjålet, og lige da jeg fik vagthavende i røret, kom jeg i tanke om at jeg da vist havde glemt bilen på Nettos parkeringsplads (Vi bor ret tæt på), så jeg var bare gået hjem..  Den søde politidame...

Der har været stille længe, men faktisk ikke fordi jeg er stoppet med at blogge eller have en mening. Jeg måtte bare prioritere. Den 28/9 fik Andreass en lillesøster, og siden har vi haft rigeligt at se til. Det tænker jeg de fleste småbørnsforældre kan nikke genkendende til 😉 Så selvom jeg elsker min blog, elsker jeg at sove bare en smule mere! Og med en baby og en på 3 år, er søvn til tider en mangelvare herhjemme. Jeg elsker dog det hele alligevel. Når man producerer søde børn, er det sgu det hele værd 🙂 Jeg håber jeg snart får overskuddet til at være mere aktiv på bloggen, og indtil vil der komme lidt...

Så er 2015 ved at være slut. Bloggen er omkring et halvt år gammel, og jeg tænkte, at det kunne være meget skægt (måske mest for mig, men eftersom du læser med, kommer du ligesom med på min lille rejse!) at kaste et blik på nogle af de indlæg, som er dukket op på bloggen i løbet af det halve års tid, den har eksisteret. 2015 er et år jeg vil tænke tilbage på med både et smil på læben, og et langemand rettet godt op. Jeg kom væk fra en leder, som ødelagde min hverdag, men desværre først efter en del måneder. Heldigvis er listen over gode ting langt længere, og året slutter fantastisk....

Jeg vil kaste lidt lys over de “forbudte” tanker jeg har haft, som mor til et spædbarn. De tanker der ryger igennem ens hoved, når ens barn har skreget nonstop i flere timer, og man er  d e s p a r a t  ud over alle grænser. Det er okay, at tænke, at man har lyst til at aflevere Børge tilbage på sygehuset, og bytte ham ud med en anden, der larmer mindre. Man lever i en boble, som består af minimum søvn, minimum mad, og hormoner man ikke forstår. Jeg tænkte da mange sindssyge tanker, og også nogle spøjse ind i mellem.   Mine tanker midt i flere timers gråd – dem jeg kan huske: – Jeg kan fandeme...

Når man bliver mor, bliver man træt. Træt med træt på. Jeg blev i hvert fald. Overskuddet faldt, og det er ikke urealistisk for mig at sidde og nikke af træthed kl. 20. At sove kl. 21.30 er helt normalt. Jeg havde ikke en barsel med cafébesøg og diverse projekter hele tiden. Det så jeg mange andre havde, og jeg havde svært ved at forstå det. Jeg kan huske, at jeg kom til at sammenligne mig med andre. Hvorfor kunne de lege overskudsmor hver dag? Hvorfor kunne de overskue alle de her ting, når jeg nogle dage syntes, at en gåtur med hundene var rigeligt? Jeg havde dage, hvor jeg så et bad som dagens...

Intet er perfekt. Især ikke livet. Mange vil gerne have deres liv er perfekt, og derfor lægger de billeder ud, som fremstiller deres liv som værende perfekt – problemfrit. De poster historier om hvor fantastisk deres liv er, men ikke når deres liv er mindre godt, eller når der er lidt bump på vejen.   Jeg har prøvet at gå i bloglæsnings-mode i et stykke tid. Jeg har simpelthen læst en masse blogs, og set hvad andre byder på. Og det er jo virkelig overvældende, så mange blogs der findes. Og hvor stor forskelle der er på, hvad folk vælger at skrive om. Mange er utrolig spændende. Nogle er seriøst kedelige. Nogle få er direkte...

Jeg fik en kommentar på bloggens facebookside om, at jeg har en rigtig god blog (og tak! 🙂 ) , men at den er upersonlig. Som i, at man ikke lærer mig så frygtelig meget at kende. Jeg synes nu egentligt, at jeg har delt nogle ret personlige ting herinde. Fx har jeg skrevet om, at jeg ikke elskede mit barn, da jeg så ham første gang. Men da jeg fik uddybet det lidt, fik jeg opklaret, at man ikke får så meget af MIG. Altså Marie – hvem er jeg som person. Om jeg er til burger eller pizza, stationcar eller sedan. Og det vil jeg da godt lige dele lidt af. Jeg er ikke den...

De kære børn. Vi elsker dem, og vi kan ikke undvære dem. Men vi kan altså heller ikke helt undvære vores søvn! Så når det pludseligt står på hyppige opvågninger, så kan det godt være lidt hårdt at være forældre. Så er det sutten, så er de tørstige, så er det lidt småklynk – ja der kan være mange ting. Bliver man vækket nok gange, er vækkeuret ens værste fjende, når det ringer. Hvis man så oveni har brugt en time på putning, er man ekstra gnaven.     Jeg har IKKE svaret på alt, men jeg har selv været en omvandrende zombi til tider, og derfor vil jeg gerne dele de tips og tricks der...

Indlægget her er lavet efter opfordring fra en sød læser, som nød mit indlæg omkring Andreas’ hårde start på livet, men dog følte at jeg manglede denne vinkel. Det kunne jeg egentligt godt se – og den vinkel har jeg intet i mod at dele. Amning der ikke lykkes er ikke noget, jeg hører mange tale om. Jeg har dog altid været åben omkring det i mit privatliv, så det kan jeg ligeså godt også være på min blog 🙂     Amning er noget, mange tager for givet. Barnet kommer ud, brysterne kommer i munden, mælken kommer sprøjtende, og baby spiser løs. Og så levede de lykkeligt til verdens ende. Men hvad med dem, som ikke kan...