Jeg blev voldtaget - her er min historie:

Jeg tror ikke på, at du blev voldtaget

Desværre har der i den seneste tid, været en historie i medierne om en 17årig pige, som først anmeldte en voldtægt – og senere blev det slået fast, at hun havde opdigtet voldtægten. Hun har selv erkendt, at historien var falsk.

be nice

Det er dybt forkert, at indgive en falsk anmeldelse. Der blev spildt ressourcer på en falsk anmeldelse, som kunne være brugt andetsteds – og mig bekendt, har politiet vist travlt nok.

Om det var på Ekstra Bladets eller BTs Facebook jeg læste det, og bemærkede en masse kommentarer i kommentarfeltet, kan jeg ikke huske. Men jeg husker især én kommentar, som faldt mig i øjnene:

“Det her er grunden til, at man altid tvivler på om voldtægtshistorier er sande!”

Og så er det så lige, at jeg tænker; STOP. Nej nej nej og atter nej.

Hvis den piges erkendelse af, at hun indgav en falsk anmeldelse, får dig til, at tvivle på alle voldtægter der bliver anmeldt, er du godt nok ikke for klog. Og her træder jeg muligvis nogle stykker over tæerne, men så må i sgu tage sikkerhedssko på – for i er sgu ikke for kloge!

Skal man så også tro, at alle mænd voldtager? Det er i princippet det samme. En mand erkender en voldtægt. ERGO – fremover skal man tro, at alle mænd voldtager – eller hvad?

En pige erkender en falsk anmeldelse. ERGO – alle der anmelder en voldtægt fremover, lyver – eller hvad?

Hvis vi nu skal til at betvivle alle pigers anmeldelse af voldtægter, skal vi så ikke også betvivle hele manderacen, nu hvor nogle af dem voldtager piger? (Jeg er godt klar over, at der også er kvinder der voldtager, men i dette indlæg er vinklen en anden)

Det er simpelthen et forkert budskab at sende. Kære søde pige/kvinde. Hvis du bliver voldtaget, tror vi faktisk ikke på dig. Du skal bestå en løgndetektortest, før vi overhovedet vil overveje, at tro på dig. Alt sammen fordi der er en lille procentdel af den kvindelige befolkning (ud af dem der har anmeldt en voldtægt), som har indgivet en falsk anmeldelse.

Og når vi så er i gang, så skal vi fremover udelukke mænd fra vores samfund. Det kunne jo være, at de voldtager dig!

Den pige der anmeldte en voldtægt – uden rent faktisk at være blevet voldtaget, kan fejle et eller andet psykisk, som har sat det her i gang. Det kan også tænkes, at hun måske har haft en barndom med et sæt forældre, som aldrig har skænket hende et blik i løbet af dagen – og dette var hendes måde, at få deres opmærksomhed på. Der kan være mange muligheder, men i bund og grund, så er hendes handling dybt forkert. Hun får den straf hun skal have. Men lad nu vær med, at straffe nuværende og fremtidige voldtægtsofre fordi meget få “voldtægtsofre” har indgivet en falsk anmeldelse.

Jeg har (heldigvis!!) ikke prøvet at blive voldtaget, men jeg kunne forestille mig, at det må være meget utrygt efter så traumatisk en oplevelse, at blive mødt af mistro. Og jeg kunne også forestille mig, at mange kvinder ligefrem undgår at anmelde en voldtægt, når de hører mange voldtægtsofre udtale sig om, at man bliver mødt med mistro og en løftet pegefinger. En løftet pegefinger, hvor man delvist eller helt får skylden for, at en syg stodder valgte, at voldtage. Jeg har allerede skrevet et indlæg om, hvor forkert det er, at give offeret skylden for en voldtægt. Så den vil jeg lade ligge i dette indlæg.

Tænk jer nu om, før i poster diverse “jeg-ved-bedre” kommentarer på de offentlige medier. Stop nu med de løftede pegefingre, kloge-åge kommentarer – og især de fordømmende kommentarer. Hvad får i helt ærligt ud af det? Et øjebliks så-fik-hun-dén! Men har i tænkt over, at et voldtægtsoffer måske sidder og læser med? Et voldtægtsoffer med ar på sjælen?

Hvis i skulle være i tvivl om, hvad en voldtægt gør ved et menneske, kan i læse Jettes historie her. Hun fortæller præcist hvad en voldtægt gør ved et menneske – resten af deres liv.

Jeg har skrevet meget om voldtægter på det seneste. Det har også fyldt meget i medierne, og måske er det derfor, at jeg har brugt bloggen til det. Det har i hvert fald påvirket mig meget. Jeg vil sætte emnet lidt på pause et stykke tid, og lade Jettes historie have fokus på min blog, når det kommer til emnet voldtægt.

Tak fordi i læste med 🙂

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor.dk

Instagram: Gladmor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev voldtaget - her er min historie: