Halli hallo bryster. Gider i lave andet end bare at glo på mig?!

Camillas kamp mod kiloene fortsætter!

Der er mange der begynder et vægttab. Der er mange der fejler. Det kan der være mange grunde til. Måske er en af dem fordi, at de ikke stopper op undervejs og tænker over de ting der sker i forløbet. “Hvis jeg nu kaster mig over den her flødeskumskage, hvad sker der så?” – de glemmer at mærke efter, hvad deres krop signalerer til dem efterfølgende.

Camilla, som vandt et vægttabsforløb via denne blog kæmper bravt, og tabte sig hele 5 kilo på kun 3 uger ved sidste vejning. Ved denne vejning er det bestemt også gået godt, men Camilla kunne for første gang mærke konsekvensen ved et “cheat meal” – som der er plads til i hendes kostplan lagt af Hanne Juul. Hun har i den grad lagt mærke til, hvad hendes krop signalerede til hende dagen efter hendes “cheat meal” – og det er ikke i småtingsafdelingen.

Camilla har fra den 31.08.15 til 22.09.15 tabt sig yderligere 2,2 kg. Og ikke mindre end 8 cm!

Hvor er det flot klaret Camilla 🙂

Camilla 220915Camilla 220915 2

 

Camilla havde håbet på 1 kg. pr. uge (800 gram fra!), men 2,2 kg. er i min optik super godt klaret. Og når det er 800 gram der adskiller det – ikke en engang en letmælk – så håber jeg, at man ikke slår sig selv i hovedet over det. Nogen gange er selve kiloene ikke alt.

Da jeg tabte mig 30 kg var der igennem mange vejninger succes hver gang. Men en af de sidste vejninger jeg var til, var der ikke røget et eneste kilo. Ikke engang nogle gram – ej men altså, come on! Jeg blev sur. Men Hanne Juul var en støtte. Som en klippemur. Hun fik mig op igen, for det er ikke altid de kilo der tæller. Jeg havde nemlig tabt nogle centimeter i stedet, og det betød jo, at min krop stadigt bevægede sig i den rigtige retning. Og det gør Camillas krop i den grad også. 2,2 kg og 8 cm!  

Camilla har endnu engang delt sine tanker med mig, som jeg har plukket lidt i, og deler med jer – med Camillas accept selvfølgelig 🙂 Her kan i få et indblik i de tanker, der farer rundt i ens hoved, når man skal til at tænke i helt nye baner. Jeg har valgt nogle afsnit ud, som beskriver de ting en person med PCO kæmper med, hvor svær kampen mod mad kan være, og hvad tankerne omkring den gamle livsstil kredser omkring.

 

Første dag efter vejning – uge 4:

“Det er lidt mærkeligt at andre kan følge med i mit vægttab, og jeg føler mig enormt flov over mig selv, og hvordan jeg er kommet til at se ud. Hvordan lader man det komme så vidt?? Jeg har jo altid kæmpet med at skulle spise sundt. Nu kan jeg godt se, at hvad der er sundt for andre, er ikke sundt for mig.

Søndag uge 4:

“Jeg kan virkelig godt savne at morgenhygge med familien med nybagt brød og æg og marmelade osv. Jeg ELSKER at bage, lave mad, sylte osv. Jeg føler mig lidt ”indespærret” i denne nye livsstil, nok fordi jeg har sådan et anstrengt forhold til Sukrin, som gør jeg ikke lige kaster mig ud i den ”Store Bagedyst”…

Uge 5:

“I går lørdag var vi inviteret ud til nogen og spise. Jeg havde ikke informeret dem om min nye livsstil, men tænkte jeg måtte gå uden om de ”forbudte” sager, og i øvrigt har jeg i min kostplan plads til at spise et ”alm” måltid om ugen. Jeg har ikke gjort brug af det endnu, men det gjorde jeg i går. Puha, det gør jeg altså ikke lige foreløbig igen. I dag har jeg den værste hovedpine og ubehag i kroppen, det er som om jeg har tømmermænd gange 10! Og jeg har kun drukket danskvand. Tænk hvad 2 skiver groft flute, 1 enkel kartoffel og et stykke nøddebund med frugt og råcreme kan gøre ved min krop. Det er ærlig talt lidt skræmmende, og jeg forestillede mig ikke at reagere sådan, for jeg er jo ikke tørlagt for kulhydrater, jeg spiser jo netop kulhydrater, i større mængder og hver dag, i forhold til hvis jeg f.eks. spiste LCHF.

Uge 6:

“Jeg har haft mange op og nedture, tanker om at jeg aldrig når mit mål med 30 kg, at jeg nok altid vil være overvægtig. SÅ har jeg været fuldstændig 110 % fuld af motivation, og været forbandet over at jeg ikke kunne komme i gang med motionen pga. min forstuvede fod.

“Jeg er spændt på min vejning hos Hanne på tirsdag. Jeg føler på mange måder at jeg slet ikke har tabt noget som helst. Især synes jeg min mave buler meget, som om den stadig er fuld af luft og udspilet. Omvendt synes jeg at jeg selv kan se på ansigtet at der er sket en lille forandring, og jeg synes også jeg kan mærke en lille smule på mit tøj, nok mest på bukserne. “

“Jeg må huske mig selv på at jeg ikke er ”faldet i” den gamle livsstil endnu, jeg har holdt mig til kostplanen, og det agter jeg at blive ved med. Jeg ved jo at det er det her jeg VIL gennemføre…”

 

 

Og du er virkelig i gang med at gennemføre det her Camilla! Hver dag du spiser PCO-venligt er du et skridt nærmere en sund krop, som vil belønne dig med et vægttab. Du er så sej – og jeg glæder mig til at følge din videre kamp mod PCO(S) og kiloene 🙂

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor.dk

Instagram: Gladmor

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halli hallo bryster. Gider i lave andet end bare at glo på mig?!