Det er din egen skyld, at dit barn bliver mobbet!

Og vinderen af præmien til 2.200 kr. er…………………

Et stk. vægttabsforløb hos Hanne Juul til en værdi af 2.200 kr.

Lyder det godt? Det er hvad den heldige vinder får forærende. En fantastisk mulighed for, at ændre sit liv til det bedre.

Jeg ændrede mit liv til det bedre dengang, jeg mødte Hanne – og jeg er SÅ glad for, at Hanne og jeg fik stablet denne konkurrence på benene.

 

Vinderen er: Camilla.

Stort tillykke til dig Camilla 🙂 Camilla er den skønne kvinde, i kan se på billedet her:

 

Camilla

 

Tro det eller ej, men Camillas historie var faktisk den første jeg modtog. Jeg har fået på den anden side af 40 historier. De fleste der har sendt deres historie til mig, har været MEGET åbne og ærlige. De har virkelig delt meget, som aldrig kommer til kundskab for andre end Hanne Juul og jeg.

Var der nogle af deltagerne, der vejer mere end Camilla gør? Ja. Men dét som gjorde, at Camilla vandt til trods for, at hun ikke skal sig til at tabe 50-60 kg + (Camillas eget bud på et vægttab er 30 kg, hvilket bestemt også er en overvægt), var hendes drive. Hendes historie rørte mig. Hun vil gøre ALT for, at dette er en livsstilsændring, og hun er færdig med slankekure. Det er nu det gælder. Camilla har PCOS i høj grad, og det her vægttab vil kunne hjælpe hende til et varigt vægttab og en sundere krop.

 

Camilla får følgende:

Første konsultation (her lærer Hanne Camilla at kende, samt lære hendes behov at kende, som er basis for kostplanen). Hun vil også blive målt og vejet. Dette tager 60-75 minutter.

En kostplan som er skræddersyet til Camilla. Den indeholder alt fra opskrifter, selve kostplanen, råd, vejledning og god viden.

Opfølgningssamtaler. Her vil Camilla blive målt, vejet og alt hvad der er dukket op af spørgsmål kan drøftes her. Man kan også hjælpes til ændringer i sin kostplan, hvis der er noget der ikke har fungeret. Dem får Camilla 4 af.

 

Til alle de har indsendt historier, men ikke vundet….

Først og fremmest vil jeg sige tak for jeres meget ærlige mails. Jeres historier har påvirket mig meget, hvilket ikke er noget der sker så nemt for mig. Jeg er fuldstændig paf over, hvor åbne i har været omkring jer selv og jeres vægt. Hatten af for jer! I har allerede fået besked pr. mail om, at i ikke har vundet. Jeg går meget op i, at vise jer, at jeres historie er mindst ligeså meget værd, som alle andres – også selvom i ikke vinder. Derfor var det vigtigt for mig, at i vidste, i ikke var vinderen før det blev afsløret herinde.

I har ikke vundet den her præmie, men i har fået taget første skridt hen mod noget bedre. I har fået sat ord på, hvor i er lige nu med jeres vægt og liv, og det kan forhåbentligt motivere jer til at fortsætte på egen hånd.

Jeg ved at Hanne uden tvivl kan hjælpe jer til et vægttab, selvom i ikke har vundet konkurrencen. Jeg vandt ikke nogen konkurrence dengang jeg tabte mig, men med hjælp fra Hanne, kom jeg på rette spor. Priserne Hanne kører med, kan ses her.

Hvis nogen af jer har brug for lidt støtte undervejs, en peptalk, idéer til sund mad, opskrifter, idéer til sundere alternativer end en pose chips – et eller andet der kan hjælpe jer hen mod en sundere krop, er i meget velkomne til at kontakte mig. Jeg hjælper gerne så meget jeg kan 🙂 I har jo min mail.

 

Og en særlig tak til Hanne Juul, som tilbyder dette forløb gratis til Camilla.

Det har været så fantastisk, at være med til, at sætte en konkurrence som denne i gang, og finde en vinder som får ændret sit liv.

Min blog vil komme til at have løbende opdateringer om Camillas vægttab, og måske vil Camilla selv lave et indlæg omkring hendes vægttabsrejse en dag.

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor

Instagram: Gladmor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er din egen skyld, at dit barn bliver mobbet!