Hvad sker der når man taber over 30 kg?

Ja altså, udover at blive en del sundere?

Jeg kunne passe tøj, som jeg ALDRIG havde nærmet mig førhen.

Jeg ødelagde ikke flere jakker ved at “sprænge” ryggen, fordi der var mere fedt og ryg end der var jakke.

Jeg kunne pludseligt gå i høje hæle uden at ligne Quasimodo.

Jeg vraltede ikke mere, som der desværre er en tendens til, når benene rammer hinanden for meget, når man går.

Jeg kunne spise en ordentlig røvfuld (sund) mad på buffetrestauranter uden folk skulede til mig. (for resten, så var det ikke pænt gjort. Store mennesker skal have lov til spise mad, uden man kigger ondt på dem, nå!) – ja jeg husker stadig følelsen af alle blikkende, så jeg er fortaler for, at man lige husker på, at behandle andre som man gerne selv vil behandles 🙂

Jeg svedte ikke som en gris mere, når jeg gik op af trapper. Min svigermor bor på tredje sal – forestil jer lige hvordan jeg kæmpede for, at se nogenlunde anstændig ud første gang jeg skulle møde hende. I hendes hjem. På 3 sal. Efter mange trapper. En sommerdag med 30 grader udenfor. Og jeg havde høje hæle på (læs: Quasimodo). Den var svær!

Jeg kunne pludseligt gå med tøj, hvor mine arme kunne ses! Det vil sige, at jeg ikke længere rendte rundt med kæmpe uldtrøjer om sommeren, som skulle tildække de store arme.

Jeg kunne sikkert komme på mere, men det giver et fint indblik i, hvad et vægttab gør for ens velvære. Jeg skriver ikke indlægget for at håne nogle, som er i en situation lige nu hvor de vejer for meget – jeg har været der, så der kommer ikke et ondt ord fra mig i jeres retning. Jeg afslutter indlægget med et billede, der viser mig med studenterhue. Jeg var på det tidspunkt på mit højeste rent kilomæssigt. Billedet ved siden af viser, hvor jeg var 6 måneder senere – efter jeg begyndte at spise, som min PCO kunne tåle. Læs om PCO her.

Dejlig aften til jer alle 🙂