Hjemmegående mor? NEJ TAK!

 

Jeg blev spurgt den anden dag, om jeg nogensinde ville overveje, at blive hjemmegående mor. Hjemmegående husmor, var spørgsmålet nok mere.

Det kommer bare aldrig nogensinde – som i ALDRIG, til at ske.

Jeg elsker Andreas højere end noget andet, og jeg ville give min højre arm, hvis det betød, at han var lykkelig altid. Jeg har virkelig en kærlighed til Andreas, som jeg slet ikke vidste man kunne have. Det har jeg dog ikke altid haft. Det kan du læse lidt mere om her. Men den kærlighed jeg har nu, er så vanvittig, at jeg nogen gange bliver overvældet – på den gode måde.

Dog har det aldrig været i mine overvejelser, at blive hjemmegående mor. At holde Andreas hjemme de første mange år af hans liv – fx indtil han starter i skole, vil jeg aldrig gøre. Jeg tror virkelig, at jeg ville blive direkte vanvittig, hvis jeg ikke kunne gå på arbejde. Hvis jeg ikke kunne bruge min hjerne til dét, som jeg har valgt at uddanne mig til. Jeg brænder virkelig for mit arbejde (så meget, at jeg nogen gange har drømme om det, hvor jeg taler i søvne – påstår min mand – jeg ved ikke om jeg tror på det! Hihi 🙂 ), og jeg elsker at kunne gøre en forskel på det område. Jeg elsker de udfordringer, som mit arbejde giver mig, og jeg drømmer om at videreuddanne mig løbende med kurser, niveauer etc. Det er absolut ikke fordi, at jeg ikke tror på, at en hjemmegående husmor brænder for dét hun laver. Jeg ved, at mange har valgt at blive det, fordi de tror på, at de gør det bedste for deres børn – og at de brænder for, at være sammen med deres børn hele tiden. Men jeg kunne ikke forestille mig, at være hjemmegående.

Jeg tror ikke på, at barnet der går i dagpleje/vuggestue/børnehave hver dag, har det bedre eller værre, end barnet der går hjemme med mor. Jeg kan se fordele og ulemper ved begge ting.

Jeg har kun ros til overs for de kvinder, som har valgt den måde at leve på. Det er det intet i vejen med – og dette er IKKE en kritik af hjemmegående mødre 🙂 Jeg tror på, at man hver især gør det i sin hverdag, som giver bedst mening. Og så længe, at man har glade og velfungerende børn, kan man ikke gøre det helt forkert 😉

 

Når det så er sagt, skal jeg ikke afvise, at jeg engang i fremtiden går ned i tid. At jeg fx går fra de 37 timer til 25-30 timer. Simpelthen for at have mere tid med Andreas. 37 timer om ugen er mange timer, at være væk fra sit barn. For praktiske gøremål i hjemmet tager også tid – og så er der lige transporttiden til og fra arbejde. Vi har jobs herhjemme, som betyder, at manden starter arbejde tidligt om morgenen, og derfor altid kan hente tidligt. Det er dejligt, at vide, at Andreas aldrig skal være i dagpleje til mere end til kl. 15-15.30. Det ser jeg som en kæmpe velsignelse i vores hverdag.

 

 

Hvad tænker du omkring hjemmegående mor vs. udearbejdende mor?

Kunne du forestille dig, at gå fra at arbejde ude til at være hjemmegående mor – og omvendt?

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor.dk

Instagram: Gladmor