De fleste har heldigvis et godt forhold til deres mor, og i de fleste tilfælde fortjen
Se næste indlæg >
Børns bare numser på de sociale medier
Gladmor med PCO
Der er meget debat omkring forældres brug af sociale medier. Forældres deling af billeder og videoer af deres yngel. Nogle mener, at det har taget overhånd – andre har en klar holding; MIT barn, min beslutning.
De er over det hele. Børnene. Jeg kan ikke åbne for min Facebook eller Instagram uden at se børn, og det gør mig nu heller ikke noget. Jeg kan jo bare scrolle videre, hvis der er noget jeg ikke gider at se på. Jeg har set sure opstød fra nogle på min Facebook, som ikke orkede at glo på flere babybilleder fra deres venner. De havde skrevet en statusopdatering omkring, hvor opslidende det var, at deres venner blev ved med at poste billeder af deres yngel. Nu er vi heldigvis så privilegerede med vores Facebook, at man ikke behøver at forblive venner med folk derinde. Man kan trykke på en knap, og PUF – så forsvinder folk fra vennelisten. Gør det, hvis du synes folk med børn er irriterende. Du bliver faktisk den, der er irriterende, hvis du kommer med sure opstød.
Jeg har set folk poste billeder af deres børn hvor de sopper i vandkanten i bar numse, og for mig – ingen alarm. Der er intet seksuelt i en bar barnenumse. Desværre er der nogle sindssyge mennesker i den her verden, som kan bruge billeder af nøgne børn til deres fuldstændig forskruede tankegang. Derfor poster jeg ikke billeder af mit barn, som ikke er påklædt. Jeg poster ikke engang billeder af ham i en bar overkrop. Han skal være påklædt med en underdel og overdel. Billeder på Instagram kan “stjæles” ved at lave et screenshot. Billeder på Facebook kan “stjæles” ved at gemme dem. Så kan man vandmærke sine billeder så tosset man vil, men de sindssyge mennesker er da ret ligeglad med et vandmærke.
Jeg synes helt bestemt, det er vanvittigt, at man skal tage de forholdsregler (hvis man gør det, selvfølgelig), da man da burde kunne dele de billeder af ens børn, som man ønsker. Men verden er ikke lyserød, og der findes syge mennesker derude – så jeg tager de forholdsregler.
Jeg har billeder af Andreas på min private Facebook. Min konto er lukket med alle de der privatindstillinger, så kun venner kan se dem. Men når man har 400+ venner, ryger det private lidt af vejen. Jeg arbejdede engang på et diskotek, og det gav ret mange bekendte/venner til Facebook’en. Hvis man virkelig ville, kunne man sikkert finde mange billeder af Andreas via den. Jeg har også en privat Instagram (den bruger jeg dog ikke rigtigt), hvor der ligger billeder af Andreas.
Det var lidt om det private.
Min blog har mange billeder af Andreas. Dog er der ikke nogle billeder, hvor han er genkendelig. Ikke endnu i hvert fald. Jeg havde faktisk planlagt, at min blogs univers som består af bloggen her, Facebook og Instagram ville bugne af billeder af mit skønne barn. Men første gang jeg var ved, at poste et billede af Andreas, hvor man kunne se hele hans fine ansigt, begyndte min mave at snurre sig sammen – på en lidt ubehagelig måde. Jeg havde lagt mærke til, at en blogger ved navn Lillemor (direkte link til hendes blog her) ikke delte nogle billeder af hendes børn. Man kunne ane at datteren var lyshåret, men aldrig se hendes ansigt. Ingen billeder var genkendelige. Hun har også skrevet et indlæg om det. Klik her og læs det. Det gav stof til eftertanke for mig, og derfor har jeg ikke delt nogle billeder hvor Andreas er genkendelig.
Så jeg har valgt at vente med, at poste billeder af Andreas, hvor man kan se “hele” ham. Jeg venter til jeg føler, at det er det rigtige for mig – hvis det bliver rigtigt for mig. I får set ham i alle de sjove situationer, men billedet er taget fra en vinkel, hvor hans ansigt er anonymt.
Hvad er jeres holdning til børn på de sociale medier? 🙂
Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:
Facebook: Gladmor.dk
Instagram: Gladmor
De børn, jeg blogger om, er ved at være rigtig store. Jeg startede, da den yngste, der nu er 12, bare var to streger på en graviditetstest.
For mig handler det ikke så meget om ham, den syge, der ser noget seksuelt i et billede af mit barn. Jeg ved jo, at det ikke er seksuelt.
For mig handler det om respekten for mit barn. Min søn på 12, har idag valgt, at han ikke ønsker så mange billeder af sig selv på nettet. Det er en holdning, jeg respektere, fordi han er ved at have en alder, hvor det er rimeligt, at det er ham selv, der bestemmer.
Og så gør mine valg tidligere pludseligt godt. For nok er der et billede i ny og næ – men jeg har netop valgt ikke at flashe mine børn for meget. Mest ud fra den betragtning, at jeg ikke har lyst til at deres nuværende klassekammerater skal kunne google dem – og efterfølgende gøre grin med dem over et eller andet, jeg har skrevet om for 10 år siden.
Så derfor er det ikke sådan lige til at gennemskue, at “Jonathan” er Jonathan.
Idag kan jeg godt se, at det var en rigtig god beslutning!
På facebook er det muligt at poste kun tilrettet enkelte personer.
Jeg har også en masse venner, som jeg reelt ikke har noget at gøre med – og som jeg ikke ønsker skal se de helt nære personlige ting om mig. Jeg har delt mine venner ind i “venner” og “bekendte”. Når jeg så poster, poster jeg primært til “Venner uden bekendte” – dermed er det kun 30-40 af mine venner og familiemedlemmer, der kan se de helt nære indlæg. Det kan anbefales 🙂