30 kg røg af – og vupti, så kom der sgu lige et barn!

PCO kan gøre det ekstremt svært at få børn – og i nogle tilfælde gøre det umuligt. I mit tilfælde spåede tre læger, at børn ikke var muligt. Da den første læge sagde det (læs mere om det her) troede jeg, at han tog fejl. Jeg håbede da i hvert fald lidt på det! Derfor opsøgte jeg to andre læger i håb om, at læge nummer 1 måske havde drukket et par snaps på jobbet, og derfor ikke kunne se forskel på en æggestok og en pizza. Men desværre tog læge nummer 1 ikke fejl, og læge nummer 2 og 3 gav mig samme kedelige besked. En af dem sagde endda, at jeg havde større chancer for...

Mine tips til vægttab

Hold nu fast, der er mange der har rost mig til skyerne for min ærlighed omkring vægttab – og især mit seneste indlæg omkring min “hemmelighed” til det store vægttab (læs her). Det er skønt med feedback, så TUSIND TAK 🙂 Det er lidt overvældende for mig (på den gode måde), at en blog jeg egentlig bare satte i gang fordi jeg ville prøve det af, er noget som flere har givet udtryk for, er brugbart for dem. Så hold k*ft i er seje! At gå fra ret stor til ret lille på 6 måneder, satte gang i manges tanker. Jeg kan huske, at en tidligere kollega troede jeg var blevet alvorlig syg. Jeg forsikrede...

30 kg forsvandt – men hvordan?

Jeg har fået et par forespørgsler på min facebook-side fra folk, som ønsker at vide hvordan jeg tabte mig så meget. Læs om mit vægttab her! Jeg kunne ikke rigtigt knække koden dengang på egen hånd. Jeg havde prøvet utallige slankekure. Gulerodskuren (som så medvirkede til, at jeg ikke rørte gulerødder i et år efter!), “udrensninger”, slankepiller (virkelig en dårlig sti at begive sig ud på..), kun-drikke-flydende-ting kuren, grapefrugt-kuren – ja you name it. Jeg har prøvet mange. Men virkede de? Næææ. Hvis jeg endelig tabte mig, røg de kilo hurtigt på igen, og måske endda flere til. Hvorfor bør man sige NEJ til slankekure? Fordi en kur stopper. Og når en kur stopper, begynder du...

Hvad sker der når man taber over 30 kg?

Ja altså, udover at blive en del sundere? Jeg kunne passe tøj, som jeg ALDRIG havde nærmet mig førhen. Jeg ødelagde ikke flere jakker ved at “sprænge” ryggen, fordi der var mere fedt og ryg end der var jakke. Jeg kunne pludseligt gå i høje hæle uden at ligne Quasimodo. Jeg vraltede ikke mere, som der desværre er en tendens til, når benene rammer hinanden for meget, når man går. Jeg kunne spise en ordentlig røvfuld (sund) mad på buffetrestauranter uden folk skulede til mig. (for resten, så var det ikke pænt gjort. Store mennesker skal have lov til spise mad, uden man kigger ondt på dem, nå!) – ja jeg husker stadig følelsen af alle blikkende,...

Værsgo – du har PCO, du er for tyk, og du får aldrig børn!

I meget grove træk var det den besked, jeg fik som 21årig. Hårdt og brutalt, føltes det som dengang. Et slag i ansigtet, og jeg gik i en mærkelig form for trancetilstand resten af dagen. Jeg kan huske, at jeg spurgte om det så var 10 kilo, jeg skulle af med for at gøre min krop sund. Lægen kiggede ned af mig et par gange, og sagde på en venlig, men bestemt måde: “Marie, det er MINDST 10 kilo vi taler om”. Øh jamen okay så – hvad siger man lige til det? Efter utallige forsøg på vægttab i årevis, var det lidt uoverskueligt at få fortalt, at man smadrer sin krop ved at være overvægtig...

De pinlige øjeblikke med børn

Jeg har brugt noget af dagen i selskab med min BFF, partner in crime, osten på pizzaen – you name it – en af de veninder, som er ret specielle. Med andre ord, så er vi bare som Gøg og Gokke, og efter et venskab på 21 år, må man sige, at vi kender hinanden ret godt. Nadia og jeg står sammen i tykt og tyndt, og den slags venskaber er ret unikke. Min veninde har velsignet mig med en guddatter, som er überskøn, og som jeg til enhver tid ville stjæle med hjem og overøse med kærlighed. Hun er i mine øjne det smukkeste lille pigebarn man kan finde, og hun giver os nogle gode...

Den første gang….

Der er altid et eller andet “frygtindgydende” ved det første et-eller-andet. I det her tilfælde er det indlægget på min blog, som jeg er lidt (okay – ret meget!) ny i, og jeg aner ikke meget om blog-verdenen. Jeg vil dog bruge blog-verdenen til at fortælle lidt om min virkelighed, som er anderledes end mange andres. Jeg sammenligner lidt det her indlæg med en kage…. Man er til fødselsdag, og man har virkelig glædet sig til kagen. Den ser virkelig god ud, og man forudser at tiden man bruger på at spise den, vil være ren glæde. Man får højst sandsynligt lyst til at spise mere end et stykke (hvis man er mig altså), og...