Så er 2015 ved at være slut. Bloggen er omkring et halvt år gammel, og jeg tænkte, at det kunne være meget skægt (måske mest for mig, men eftersom du læser med, kommer du ligesom med på min lille rejse!) at kaste et blik på nogle af de indlæg, som er dukket op på bloggen i løbet af det halve års tid, den har eksisteret. 2015 er et år jeg vil tænke tilbage på med både et smil på læben, og et langemand rettet godt op. Jeg kom væk fra en leder, som ødelagde min hverdag, men desværre først efter en del måneder. Heldigvis er listen over gode ting langt længere, og året slutter fantastisk....

Var der engang en klog kvinde der sagde til mig. Jeg har glemt det lidt til tider. Jeg har ageret mor, hvilket jeg elsker. Men tid for mig selv – det glemte jeg. Jeg har været ramt af dårlig samvittighed ekstremt meget op til sommerferien i år, da jeg desværre havde et arbejde, som drænede mig utrolig meget. Jeg havde det ikke godt på det arbejde, og det betød, at jeg var drænet, da jeg kom hjem. Jeg var så træt, at jeg nogen gange ikke rigtigt følte mig 100 % til stede. Det betød, at jeg fik rigtig dårlig samvittighed over for Andreas, da han kun fortjener en mor der er til stede. Det betød...

Surprise – sagde jeg, da det bankede på den 24. december omkring 10.30 – og min mand kiggede ud af vinduet og så en julemand stå der. For han vidste nemlig ingenting. Det var der faktisk ikke så mange der gjorde, for jeg havde holdt det hemmeligt. De eneste der vidste, at julemanden kom var min mor og svigermor. Ellers kunne jeg simpelthen ikke få morgenen til at gå op med alle de ting, som man nu skal forberede til juleaften. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det var Andreas eller manden der blev mest glad for julemanden, for begge deres øjne strålede om kap, da julemanden var her.     Jeg har...

Vi har gået med boligkøbstanker i et stykke tid, og vi har kigget på lidt forskelligt, men vi har boet til leje i det fineste rækkehus, som vi nødigt ville af med. Så kom der et fint brev ind af brevsprækken med en huslejestigning, som i vores optik var for voldsom. Så vi gik på boligjagt, og så skete det….   Vi fandt sgu vores drømmehus!     Og så gik det ellers stærkt derfra, da vi ikke var de eneste der var interesserede. Men vi “vandt”, da vi kunne tilbyde en fleksibel overtagelsesdato. Dem der bor i huset pt. ligger i skilsmisse, og ville for deres børns skyld gerne tage det roligt. Hvilket man...

Når man bliver forældre følger der er kæmpe ansvar med. Et af de første store valg, som påvirker dem dagligt, er valget mellem vuggestue og dagpleje. Vi valgte dagpleje, og jeg har aldrig fortrudt det. Dog var det ikke vores førstevalg, men når vi ser tilbage, er vi MEGET lykkelige for, at der ikke var plads i vuggestuen til det tidspunkt hvor min barsel sluttede. Vi havde i første omgang valgt vuggestue. 3 måneder før behovsdatoen ringede vi til pladsanvisningen, og fik en utrolig chokerende besked; der er ikke plads i den vuggestue i har valgt før om 9 måneder. SHIT. FUCK. Og så lige fuck igen. Vi havde slet ikke set den komme, da der var...

Jeg har ikke været den mest aktive blogger på det seneste. Ikke fordi at jeg har ønsket, at bloggen skulle ryge bagerst i køen – men sådan blev det nu engang. Jeg var nødt til at prioritere nogle andre ting. Midt i den travlhed fik jeg dog læst et indlæg, som inspirerede mig til at vise lidt sider af mig, som ikke nødvendigvis har været fremme endnu. Det indlæg var skrevet af Wintherduen som åbnede op for lidt mere sårbare og ærlige sider af sig selv, men også blot viste sine læsere hvem hun er. Det fangede mig lidt. Jeg kan se at flere og flere læser med (og tak for det 🙂 ), så det er nok...

Jeg vil kaste lidt lys over de “forbudte” tanker jeg har haft, som mor til et spædbarn. De tanker der ryger igennem ens hoved, når ens barn har skreget nonstop i flere timer, og man er  d e s p a r a t  ud over alle grænser. Det er okay, at tænke, at man har lyst til at aflevere Børge tilbage på sygehuset, og bytte ham ud med en anden, der larmer mindre. Man lever i en boble, som består af minimum søvn, minimum mad, og hormoner man ikke forstår. Jeg tænkte da mange sindssyge tanker, og også nogle spøjse ind i mellem.   Mine tanker midt i flere timers gråd – dem jeg kan huske: – Jeg kan fandeme...

Når man bliver mor, bliver man træt. Træt med træt på. Jeg blev i hvert fald. Overskuddet faldt, og det er ikke urealistisk for mig at sidde og nikke af træthed kl. 20. At sove kl. 21.30 er helt normalt. Jeg havde ikke en barsel med cafébesøg og diverse projekter hele tiden. Det så jeg mange andre havde, og jeg havde svært ved at forstå det. Jeg kan huske, at jeg kom til at sammenligne mig med andre. Hvorfor kunne de lege overskudsmor hver dag? Hvorfor kunne de overskue alle de her ting, når jeg nogle dage syntes, at en gåtur med hundene var rigeligt? Jeg havde dage, hvor jeg så et bad som dagens...