Jeg er mor (surprise – navnet Gladmor siger det hele 😉 ) og jeg husker hvor glad jeg var, da jeg fandt ud af jeg var gravid. Det var en stor oplevelse. Jeg oplevede også en kommentar, som ikke var særlig sød, og eftersom jeg stadigt husker den, må den have gjort lidt indtryk. Derfor bliver jeg måske ekstra harm, når jeg læser når folk snakker negativt omkring andre gravide. Så bliver Amalie Szigethy gravid. Udover ekstrem mediedækning, som jeg ikke helt kan forstå – hun er blot blevet gravid – så dukker der rigtigt mange direkte groteske kommentarer op. Kommentarer som jeg læste nærmest med åbne polypper – for hvad pokker bilder folk sig...

For efter man bliver mor, går minutterne hurtigere, og man er simpelthen nødt til at prioritere nogle andre ting end man er vant til. Jeg går meget op i at være til stede. At Andreas kan mærke, at dét han vil fortælle mig eller vise mig, bliver prioriteret. At han bliver set. Jeg tror virkelig ikke på, at man kan give sit barn den 100 % opmærksomhed som de fortjener, når man har sit hoved begravet nede i sin telefon, eller hvis man sidder og ser en god serie på computeren eller i fjernsynet. Du er i hvert fald ikke 100 % til stede – så meget kan de fleste give mig ret i. Selvfølgelig...

Jeg er jo egentligt ikke blevet voksen übernight, men jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg satme har ændret mig meget de seneste år. Jeg følte mig ikke automatisk voksen, da jeg vågnede og var blevet 18 år. Faktisk var det eneste fede ved at blive 18 år, at jeg kunne tage kørekort. Jeg var ikke tilfreds med at jeg lige pludseligt skulle tage stilling til politik (og dermed kan i godt regne ud, at min første folketingsvalg var op af bakke), betale skat, og stå til ansvar for en masse ting som jeg bestemt ikke gad dengang. Men hvornår er man så voksen? Jeg har lagt mærke ting de ting, som virkelig...