Ipad-hungrende børn og deres vaner

Mit barn er 2,4 år. Oversat til mere normalt sprog er Andreas 2 år og 4 måneder. Han er (alt) for god til telefoner, Ipad’en og fjernsynet. Han ved hvor man tænder og slukker fjernsynet, ved præcis hvordan man skifter side på Ipad’en, hvor højtaler knappen er på telefonen og tager endda hånden op til øret og taler ind i mellem. “Heeeeeej”, “aaawer du?”, “Mej spiser mad” – virkelig en hyggelig samtale han har med hånden ind i mellem.

Jeg blev helt paf første gang, at han gik hen og tændte for fjernsynet. Jeg vidste slet ikke, at han vidste, hvor den knap var – og jeg blev endnu mere paf, da han siger: “Akert” (forkert på 2,4 års sprog), da den tænder på et eller andet tilfældigt program og ikke Ramasjang. Og så blev der lige revurderet herhjemme, hvad vi ønsker vores barn skal være. Et barn der lever i elektronik-over-det-hele-verden, og som har helt styr på hvordan man skruer op og ned for Ipad’en, eller et barn der ved hvad et ganske almindeligt puslespil af træ og brikker er, og som får mere frisk luft end Ipad-tid.

Vi valgte det sidste. Nu ikke fordi at han sad foran fjernsynet døgnet rundt. Han så Dora en enkelt gang om dagen som varede 10-15 minutter, og ind i mellem Bamses Billedbog der kl. 16.30 (Ramasjang for filan! I har fjernet både Dora OG Bamse. Skam jer!). Det reddede lige nogle ulvetime-kriser, som der tit kom på det tidspunkt for ham. Derudover taler han i telefon med sin farmor lidt hver dag. Det lyder ca. sådan her, når han taler i telefon med sin farmor: “HEJ. Jngsgnsijoef, anfiaogjoe, joanfskgdos, bafeohbkg, oahjgoej, spiser mad, jewogjew, auyabkge, køre biiiiil, hej hej”. Ikke meget samtale over det, men han får da hilst på hende.

Vi bruger Ipad’en som køre-bil løsning. Der er ingen forældre der kan køre med 100 % fokus på vejen, hvis barnet SKRIGER på bagsædet. Jeg bliver personligt helt svedig, kigger bagud alt for meget og min fod rammer speederen mere end den plejer at gøre. Så jeg vælger en stille og rolig køretur MED Ipad’en, som kan sørge for, at han er underholdt. Jeg kan dermed sørge for, at få os fra A til B i ét stykke 🙂

Dog bestræber vi os på, at Andreas bruger naturen til at lege i, leger med ganske almindeligt legetøj, og opfordrer ham til at finde på lege. Det kan ende med, at vi leger borte borte tit tit med hovedet nede i en kasse (som faktisk bør rumme en masse legetøj, som ligger spredt ud over HELE gulvet). Den leg tog for resten lige 36 minutter. Det er godt nok lang tid, at sige: “Borte borte tit tit. Ej er du lige der skat. Jeg kunne SLET IKKE se din numse stikke lige op i luften nej. Du var jo helt væk!” Men hvad pokker… Andreas morede sig 🙂

 

 

 

 

 

 

Jeg ved godt at hele verden snart er digitaliseret, og at jeg nok har robotter gående omkring mig som hjemmehjælpere når jeg er 80 år, men jeg er altså fra den generation (det må man godt sige, når man er 26!!), hvor computeren ikke havde overtaget verden i min opvækst. Da der kom adgang til computere derhjemme, var det med den der skrige-lyd i telefonen i mens man var på nettet, og computeren var ligeså stor som den kasse Andreas har hovedet nede i på billedet.

Jeg ved godt, at de fleste børn i børnehaveklassen har en mobiltelefon (hvad sker der LIGE for det?!), og at børn bruger internettet hele tiden. Men Andreas er 2 år, og jeg ser gerne at han bare er et barn der ikke behøver computer, Ipad, telefon eller lignende for at lege og have det sjovt.

 

Lidt tanker herfra – god aften 🙂

 

Kh Marie

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor – bloggersdelight

Instagram: Gladmor