Opdateret: Vind et vægttab! Nu kan DU få smidt kiloene hos den bedste diætist!

Er dit barn en skjult sukkerjunkie?

1229343869703_360

Sukker, sukker, sukker.

 

Det findes i produkter man spiser hver dag, som man egentligt forbinder med OK sund mad.

 

Man ved du egentligt hvad du fylder dine børn med? Hvis du gør, så bare stop med at læs, da resten så vil være ret kedeligt og meningsløst for dig…

 

Jeg gjorde simpelthen dét dengang jeg skulle tabe mig (læs mere her), at jeg tog ALT ud af skabene og køleskabet/fryseren. Jeg læste varedeklarationen, og jeg blev sgu overrasket. Ting jeg ikke anede indeholdte sukker, var fyldt med ja sukker, men også andre mystiske ting! Jeg smed alt ud der indeholdte sukker, og startede på en frisk.

 

Tag nu en ganske normalt produkt som en Knorr ret. Orientalsk risret. Jeg elskede dem, og jeg ser hver gang jeg handler, at den ligger i mange indkøbskurve eller indkøbsvogne. Familien Danmark forbinder det med nem mad, og da der er kød, grøntsager og ris i, tænker mange; det er et sundere alternativ på en stresset dag, hvor man ikke lige har tid til at lege Masterchef.

 

Men læser man det (der ALTID) står med meget småt bagpå, står der meget tydeligt; sukker.

 

Hvis lille Jørgen og lille Åse så allerede har fået en mælkesnitte og en pose vingummier i løbet af dagen, tænker jeg, at de fleste forældre gerne ser, at sukkerchokket stopper der. Men det gør det jo så faktisk ikke, da aftensmaden er fyldt med det.

 

Så kommer man forbi aftensmaden og skal smøre ungernes madpakke. Man laver en god sandwich til dem. Man har valgt fuldkornstoast fra Schulstad, da ungerne er kørt træt i rugbrød – og fuldkorn er jo sundt. Igen, det sundere alternativ.

 

Så har de satme proppet sirup i toasten, som gør nøjagtigt det samme for kroppen som sukker. Det stopper dog ikke her, da Miracle Whip som tit bliver brugt i sandwich, også er fyldt med sukker. Så ryger der et stykke salami i mellem, og ja salami er fyldt med de små hvide fedtpletter, men fedt er jo ikke nødvendigvis noget skidt, så det afskrækker nok ikke så mange forældre, men sørme ikke om over halvdelen af de salamier der er på markedet også er fyldt med sukker.

 

Værsgo Jørgen og Åse. Jeres madpakke er klar. Husk at hils Karius og Baktus!

 

Der er da ikke noget at sige til, at fedme er et problem, hvis forældre i god tro køber mad til deres børn, som burde være sundt – og som ikke bør være fyldt med sukker, sirup, glycose og alt muligt andet mindre fantastisk.

 

Hvis man propper sukker i ens barns mund, skal det være noget man bevidst gør – fx fredagsslik – da ikke fordi, at det er skjult i maden!

 

Hvis man ikke er nået til madpakketiden, men stadigt ammer og snart skal begynde på grød til lille Grethe, vil jeg anbefale dig at gå lidt uden om alt den “fast-food” babymad der er på markedet. Læs fx denne artikel.

 

Producenterne undlader muligvis at proppe sukker i, men tilsætter i stedet maltodextrin, som er ligeså slemt – og vupti – sukkerjunkie fra lille af.

 

Det anbefales at man ikke bruger færdiglavet dåsemad som generel mad til små børn, og det vil jeg nok sige, at jeg er meget enig i. Min logik siger bare, at kan man proppe Bøf Stroganof ned i et glas på størrelse med en halv flaske 0,5 L vand, er det nok ikke verdens sundeste måltid.

 

Hvad er min holdning?

Jeg er ikke glad for sukker. Jeg har været dybt afhængig af sukker – sukkerjunkie er nok det bedste ord. Og eftersom jeg kan mærke hvor skønt min krop har det uden sukker, er jeg en af de type forældre, som lærer af mine egne fejl – og som ikke ser mit barn ryge ned i samme hul.

 

Min søn får ikke produkter med sukker i. Han har heller ikke fået det som lille, til hans børnefødselsdage (altså de 2 der har været) eller som noget “hygge” når vi har været ude.

 

MAN KAN GODT HYGGE UDEN AT PROPPE NOGET SPISELIGT I MUNDEN!

Jeg synes det er vigtigt, at lære sit barn, at man godt kan hygge til Disneyshow uden at munden står åben i mens hånden kører fredagsslik ind. Det er ok, at man bare hygger ved at bruge øjnene til at se Fedtmule rende rundt – man behøver ikke at spise for at hygge.

 

Dertil kan jeg ikke se grunden til, at proppe mit barn med kage og slik. Han ved ikke hvad det er, og det er jeg ret stolt af. Han kan sagtens sige kage (vi ser trods alt Rosa fra Rouladegade 🙂 ), men han aner ikke hvad det er – udover at den er varm, når man tager den ud af ovnen. (Ramasjang app’en)

 

Jeg går op i, at han lever sundt, og heldigvis er faren og jeg helt enige på det punkt.

 

Når han bliver stor nok til, at han begynder at forstå hvad tingene er, vil jeg vise ham sundere alternativer som fx ISIS-produkter, som jeg er stor fan af.

 

Vil vi altid kunne holde alt det usunde fra ham? Højst sandsynligt ikke, men faren og jeg kan blot præge ham så godt vi kan, og håbe på, at når han er gammel nok til at træffe egne beslutninger i den retning, at han træffer sunde valg 🙂

 

Ekstra info

 

Hvorfor går jeg så meget op i, at mit barn ikke får sukker? Og hvorfor synes jeg sukker er noget skidt? Hvis du vil vide hvorfor, kan du læse det i min tidligere indlæg. Tryk her og her.

 

Ha’ en dejlig aften 🙂 Kh Marie

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor – bloggersdelight

Instagram: Gladmor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdateret: Vind et vægttab! Nu kan DU få smidt kiloene hos den bedste diætist!