Er mormor eller farmor bedst?

Du burde være med i De Unge Mødre!

Da vi fandt ud af, at vores søn var på vej, blev jeg primært mødt med TILLYKKE, hvor fantastisk, ej hvor fedt etc.

Dog skulle der jo falde et par negative kommentarer grundet min alder. Da jeg havde set den komme, lod jeg dem passere uden at det ramte mig synderligt. Men jeg kan da huske at jeg tænkte; årh så hold dog k*ft dit uvidende menneske, og smut tilbage i jordhulen!

Jeg var 23 år, da jeg blev mor. Næsten 24 år.

Jeg havde engang håbet på, at jeg ville få den første inden 25 årsalderen-ish, så 23-24 år, var da ret godt ramt. Jeg havde fået spået af flere læger at jeg ikke kunne få børn, men nu er der altså et minimenneske på omkring 14 kg. og 2 år, som siger: HAHA, jeg fik jer, gjorde jeg!

Derfor var jeg lykkelig. Ligeså lykkelig som det der chipmunk lignende væsen fra Ice Age, der endelig finder sin jordnød.

Den første åndssvage kommentar kom, da min mor mødte faren til en af mine barndomsveninder i Netto. Min mor var en omvandrende Hr. Skæg (er det ikke ham, der ALTID har et smil klistret på?) og fortalte meget glad omkring nyheden. Så fik hun kommentaren tilbage: “Er det rigtigt? Ej det er da ikke så smart. Det må da være en fejltagelse! Jeg troede Marie var klogere end det.” Tror i lige min mor fik sat den Netto-kurv ned i en fart, og forlod det mandemenneske til et kvaj ret hurtigt? Jeps. Hun blev så vred, at hun slettede ham fra Facebook, og den dag i dag ikke ønsker at tale mere med ham. (sådan mor!)

Jeg har fået kommentaren, at jeg så blev ligesom en fra de unge mødre. De unge mødre?!?! Are you kidding me? Jeg tror faktisk, at jeg var for gammel til, at deltage, da man skulle have skudt barn nummer 1 ud inden man var 20 år. ÅRH PIS – 3 år for sent!!! Det var altså ærgerligt…

 

Har alderen noget at sige?

Det korte svar: NEJ.

Det lange svar:

Jeg tror på, at en på 18 år kan være en ligeså god mor, som en på 40 år.

Jeg tror på, at alderen IKKE definerer hvem man er, og hvad man kan, når det kommer til at være mor.

Jeg tror på, at man har én ting at kæmpe med som mor når man er 18 år, og noget andet at kæmpe med, når man er mor som 40årig.

Det kommer også meget an på barnet. Får man barn der sover igennem fra dag 4, vil man som forældre have én tilgang til det med at være mor – end hvis man får et barn med kolik, som ikke sover, men som bare SKRIGER for fuld skrue nonstop i flere måneder.

Jeg tror også på, at ens evner som mor udspringer af hvem man er som person.

Er der pragteksemplarer på hvordan unge mødre er mindre gode mødre? Ja da, bare se De Unge Mødre. Der er nogle, som virkelig nok burde have ventet 10 år med at få børn. Men havde Kanal 4 lavet en serie der hed De Ældre Mødre, er jeg ret sikker på, at man havde fundet nogle stykker der, som nok heller ikke lige egnede sig til at være mor.

Så før der kommer ramaskrig, når en i starten af 20erne får børn, så sluk for dramaknappen. Der er fordomme nok i verden.

 

God aften 🙂

Kh Marie

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor – bloggersdelight

Instagram: Gladmor

 

 

 

 

8

  • Lene

    Jeg var 21 år da mit første af 5 ønske børn bliv født , vil havde været 20 år vist jeg ikke havde haft en spontan abort .
    Den gang i 70 erne og starten af 80 erne var det normalt at få børn når man var i starten af 20 erne , mange af mine skole veninder fik også børn på noget nær samme tid .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Lene.
      Ja tilbage i 70erne og 80erne var det en helt normal alder at få børn i. Det er kun i de nyere tider, at det er blevet mere “normalt” at få børn når man er blevet 30 år, hvilket kan give muligheden for børn lidt problemer.
      Kh Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alle er så ufattelig hurtige til at dømme andre – og i særdeleshed på dette område. Jeg mener bestemt ikke, at man er for ung i en alder af 23. Men naturligvis er bedømmelsen fuldstændig individuel, da nogle fortsat har fest og one night stands i sigtekornet.

    Personligt blev jeg mor som nittenårig, og står fortsat model til mange nedladende kommentarer og medlidenhedsfulde blikke fra fremmede. Og dette sker til trods for, at jeg hverken ryger, drikker eller fester og fortsat er i et forhold med faren til barnet.

    Min pointe er, at alder er relativt. Et tal kan ikke være forberedelse på forældreskab i sig selv. Udviklingen sker indeni – og er derved, som skrevet, komplet induviduel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Maja.
      Jeg har en veninde, som også blev mor som 19årig – og kommentarer, nedladende bemærkninger, ja, you name it, har hun også måtte høre.
      Det er simpelthen bare ikke ok, at ens evner skal dømmes ud fra alder.
      Jeg kunne ikke være mere enig i dine ord! 🙂

      Kh Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg er meget enig. Jeg var også 23 da jeg fik min søn, og jeg fik også et par mindre positive kommentar. Fx sagde en fra min mødregruppe at jeg da ikke burde blive mor i den alder. At det var alt for ungt og man slet ikke er parat. Jeg følte mig fint parat og min søn har det fantastisk. Han trives og får altid rosende ord af vuggestuen. Derimod trives sønnen til hende den stormundede i min mødregruppe ikke. Han slår hele tiden de andre og har bidt en pædagog i kinden hvilket er lidt vildt når han snart er 3 år. Han er den eneste på stuen i den alder som opfører sig sådan og moren er indkaldt til samtaler pga det. Den mor er 32 år.
    Så alder er ikke en faktor for godt moderskab,
    Og fedt du skriver om det! Gid andre blogge handlede lidt mere om de ting du skriver om. Jeg vil i hvertfald følge fast med nu! Kh Jose

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Josefine.
      Det er da også en utrolig tarvelig kommentar at komme med – og så især af en i din mødregruppe. I er da i samme båd. Begge to nye mødre og med de udfordringer der hører med der. Der bør man støtte hinanden, og ikke komme med kommentarer der får den anden til at blive ked af det.
      Det er lige præcis hvad jeg også ville frem med i indlægget – at alderen ikke er den vigtigste faktor. Nu kender jeg selvfølgelig ikke til hende på 32 år og situationen med hendes barn, men mistrives barnet pga. hendes måde at være mor på, viser det jo netop, at man også kan træffe nogle dårlige valg som mor, selvom man er 32 år, når man bliver mor.
      Tusind tak for din søde ord, og jeg håber også du bliver ved med, at følge med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne forstå, at du måske havde fået lidt kommentarer, hvis du havde været 16, men snart 24.. Det kan jeg sgu ikke se noget forkert i! Og du har helt ret, det kommer ikke an på alderen! Og med din alder, så får dit barn jo også mest ud af dig og ender ikke med at have en oldgammel mor, inden barnet flytter hjemmefra 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Nikki 🙂
      Jeg er så enig i din kommentar. Jeg ser det nemlig også kun som noget positivt.
      Tak for dit input. God aften!
      Kærlig hilsen Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er mormor eller farmor bedst?