Mit barns hårde start på livet

“Giv mig mere i SU – ellers dropper jeg ud af min uddannelse!”

SU – eller Statens Uddannelsesstøtte er en bonus, som staten giver til studerende. Jeg har selv modtaget SU, da jeg studerede, og jeg har både prøvet at modtage hjemmeboende og udeboende SU. Man bliver ikke rig af SU, og de fleste (herunder mig dengang) tager et job ved siden af, så ens udgifter kan betales.

Når jeg skriver bonus, gør jeg det fordi, at Danmark er et dejligt land at bo i som studerende. At modtage SU bare fordi, at man uddanner sig. Hvilket i øvrigt heller ikke koster noget – i de fleste tilfælde – og her tænker jeg selve uddannelsen, og ikke bøger. Det er gratis at modtage undervisning eller hvad ens uddannelse kræver, OG man bliver betalt for at tage uddannelsen. Så bliver det altså bare ikke mere luksuriøst….. Alligevel er der dog nogen, som vil have mere end det. De vil have mere SU, for ellers er de nødt til at droppe ud – siger de.

046bc45a6e74c7d8697768187180ad63

Dette har en ung pige ved navn Dijana skrevet om her.

Hun skriver bl.a. “at de 578 kr. om måneden efter skat, skulle dække de faste udgifter som transport mellem Odense og Slagelse, mobilabonnement og køb af bøger til uddannelsen.”

Og så er det så bare, at jeg tænker: “Nej Dijana. De 578 kr. er et supplement til dine udgifter, men resten står du altså for selv – som alle andre gør.”

Jeg har boet ude, hvor jeg fik lige omkring 5.000 kr. i SU. Det er nogle år siden, så den er steget siden da – men deromkring. Så kom skat lige forbi – og her taler vi ikke kæresten, og tog en sjat af den sum. Derefter var der ikke meget til husleje, mad og regninger. Så der var jeg ganske enkelt nødt til, at have et arbejde.

Jeg har også boet hjemme, hvor jeg fik hjemmeboende SU. Dengang fik jeg omkring 2.300 kr. Min mor var enlig mor, og min far var ikke-eksisterende i min hverdag, og derfor har jeg skullet betale husleje derhjemme fra jeg blev 18 år. Ellers kunne hun ikke få hverdagen til at hænge sammen. Jeg betalte 2.000 kr. som gik til “husleje”, mad og husholdningsprodukter. Det gav mig 300 kr. til udgifter. Havde jeg råd til det? NEJ. Så jeg arbejdede, og jeg arbejdede hårdt.

Jeg havde faste udgifter til transport, kontaktlinser, telefon, ulykkesforsikring, bøger, sygesikring Danmark – ja måske endda flere, som jeg ikke lige på stående fod kan huske. Men 300 kr. var ikke nok. Så kom der de “sjove udgifter” oveni til makeup, plejeprodukter, byture, gaver til fødselsdage, hygge med veninder og tøj – og alt dette blev holdt på et minimum, for det var også dyrt.

Jeg arbejdede for det meste 15-20 timer om ugen. Havde jeg en uge med mange skoleopgaver (fx eksamensperioder, eller pressede perioder med ekstra skolearbejde) arbejdede jeg kun 10-12 timer – men jeg arbejdede. Jeg stod stort set fast begge morgener i weekenden kl. 05.45 sharp på mit arbejde og tjente penge til alle de udgifter. Sjove som faste udgifter. Derudover tog jeg direkte fra skole og på arbejde 1-2 gange om ugen, og var på arbejde til kl. 21-22 om aftenen.

Jeg var træt som bare fanden, men jeg droppede ikke ud af den grund. Jeg brugte tit fredag aften, hvor andre måske tog i byen, på at lave opgaver til hele næste uge. Læse til hele næste uge. For så var det overstået, og jeg skulle ikke sidde efter arbejde kl. 22-23 stykker og læse. Det krævede planlægning, men det var i den grad muligt. Jeg fik ikke et hjertestop (som pigen i artiklen føler, hun snart får), men jeg erkender gerne, at jeg var træt ret ofte.

Det var lidt om mig og min situation dengang, men pigen i artiklen har valgt at droppe ud fordi, at hun mener at hun ikke får nok i SU. Hun mener ikke, at hun kan have et arbejde ved siden af skolen. Hun er for træt, skriver hun. Hun falder i søvn hen over bøgerne, og mente ikke, at hun fik nok ud af skolen. Hun skriver, at politikerne skubber unge ud af uddannelsessystemet, og kræver sin høje SU tilbage. Hun skriver direkte en sætning: “Hvorfor skal dét at læse være en straf?

Vi lever i et meget privilegeret land. Man får SU – og i min optik skal man altså være taknemmelig for, at man overhovedet får SU. Det er ikke alle lande, hvor man får en gratis uddannelse kastet efter sig – og oveni hatten, får man betaling for at tage uddannelsen. Og nu vil pigen i artiklen have mere? Nu må det stoppe!

Hvorfor gøre sig selv til offer for politikernes “hårde” beslutning om mindre SU?

Hvert år er der utrolig mange unge mennesker, som gennemfører en uddannelse, og hvad pokker har de gjort? Ja de har nok arbejdet ved siden af studiet – så det kan godt lade sig gøre. At beskylde politikerne for, at man dropper ud af sin uddannelse pga. for lidt SU, er direkte tåbeligt.

Jeg kan læse i artiklen, at pigen faktisk har det utrolig skidt – og det tager jeg ikke let på, og det gør jeg bestemt ikke grin med. Ligger man vågen om natten, føler man er ved at få et hjertestop, græder sig i søvn og har hurtig hjertebanken – lyder det som om, man har brug for hjælp til at takle det. Det lyder som om, at hun er ramt af stress. Og så kan jeg godt forstå, at det er uoverskueligt, at tænke på arbejde ved siden af studiet. Men faktum er bare, at det er sådan størstedelen af alle studerende klarer sig igennem studierne. SU er en bonus, men ikke en bonus man skal basere sin uddannelsesfremtid på.

Tak fordi du læste med. Hvad mener du? Skubber politikerne de unge ud af uddannelsessystemet, når de sætter den hjemmeboende SU ned?

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor.dk

Instagram: Gladmor

4

  • Mia Pedersen

    Jeg kunne ikke være enig med dig. Jeg har fandme også knoklet sideløbende med studiet – og endnu mere i sommerferierne for at spare sammen til året. SU er en gode – som vi skal huske at takke vores forældre og bedsteforældre for. Det er deres fortjeneste at vi har et system, hvor vi får betalt vores uddannelse. Hvis vi bliver ved med at kræve, kræve, kræve – så ender det med at vi skal betale for vores børns uddannelse – og give dem “SU” af egen lomme. Mange unge har desværre ikke lært at tage ansvar for deres eget liv og regner med at forældre og stat serverer alt på et sølvfad – der lød jeg gammel og er trods alt ikke 30 endnu 😉 måske er det på tide at forældrene tager det sidste ansvar og fortæller de unge et par sandheder om livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Mia.
      Det er virkelig nogle gode pointer du kommer frem med! Jeg “frygter” også for at nutidens kræve-mere mentalitet får ødelagt det for fremtidige unge.
      For SU er jo helt bestemt en dejlig ting at modtage, og kan supplere en trang økonomi som studerende.
      Og selvom du lød gammel (bare lidt ;-)) , så har du ret!
      Tak for dit input 🙂
      Kh Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SUen er jo et supplement. Jeg har også altid arbejdet. Også flere jobs. Både under gymnasiet. Men også senere mens jeg studerede i Aarhus. Og alle årene. Det var da hårdt. Men da også super sjovt med lidt virkelighed imens med var i studieboblen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gladmor med PCO

      Hej Pernille.
      Ja man får lige snust lidt til virkeligheden imens man studerer, når man skal arbejde en del imens 😉
      Hårdt, men sådan er virkeligheden!
      Tak for dine altid så skønne inputs 🙂
      Kh Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit barns hårde start på livet