Nå, du er muslim? Spis svinekødet, eller tag din egen madpakke med!

Der vil evig og altid være debatter, hvor man skyder skarpt mod muslimer. Jeg kan virkelig se, at mange medier puster til ilden. Skaber debatter, som ikke er nødvendige. Det er “nok” at de kulturelle forskelle bidrager til problemer i samfundet, som man ser hver dag. Nogle ganske almindelige private mennesker puster også til ilden, når de kontakter et medie omkring et emne, som i forvejen er meget oppe. De vil have deres historie ud og skabe en debat – koste hvad det vil, fordi de er forargede, som ved nedenstående artikel.

Jeg bidrager lige nu til, at puste lidt til ilden. Ikke fordi, at jeg fremover vil debattere svinekød, muslimer og andre emner inden for den genre, men fordi, at jeg kender til, at man ikke spiser bestemte ting – og dermed ved jeg, hvordan det er, når man ikke kan spise alt, som der bliver serveret for én.

Sagen om pølsehornene!

Der poppede en artikel op på min Facebook, som er skrevet af Ekstra Bladet. En muslimsk mor har skrevet til Ekstra Bladet omkring en oplevelse, hun har haft. Hun har skrevet til Ekstra Bladet fordi, at hun ønsker at skabe en debat. Og sikke en debat det har skabt. I skrivende stund er der 2.377 kommentarer, og så er der svarene under kommentarerne oveni, som ikke er talt med.

En muslimsk dreng i 1. klasse var inviteret til børnefødselsdag hos en fra sin klasse. I den forbindelse havde forældrene til fødselaren taget kontakt til forældrene af den muslimske dreng, og spurgt om han spiser svinekød. Gjorde han ikke det, bad forældrene til fødselaren om, at de muslimske forældre gav ham en madpakke med – så de ikke fik givet ham noget, han ikke må spise. Moren til den muslimske dreng blev meget forarget, og spurgte om de ikke kunne lave pølsehornene med kyllingekød i stedet for svinekød, så alle kunne spise med. Historien fortæller ikke noget om forældrene til fødselarens svar til dette, men den slutter af med, at den muslimske mor ikke lod sin søn tage til fødselsdagen.

 

Jeg er lidt splittet mht. emnet fordi, at det er en børnefødselsdag. Jeg er splittet fordi, at jeg ikke er tilhænger af, at nogle børn skal føle sig anderledes behandlet, eller i værste tilfælde – ikke at kunne spise det, som er på bordet og være sultne.

I ovenstående situation forbereder forældrene til fødselaren de muslimske forældre, hvilket jeg faktisk synes er fint. Det er rigtig godt, at de tænker tanken: “Hov, der er kommer muslimske børn med. Vi må lige følge op på, om de spiser svinekød.” At de så vælger, at svinekød er i de pølsehorn der er til fødselsdagen, og at der ikke er nogle med kyllingekød, er deres valg. Og jeg forstår dem som sådan godt. De er værterne, og de har taget et valg om svinekød. Værten bestemmer trods alt 100 % hvad der serveres. Udover dét, har de højst sandsynligt rigeligt at stå med, når man skal huse en børnefødselsdag. At skulle tage specielle hensyn, kan betyde mere tid i køkkenet, og måske har de ikke tiden til det. Det kan jeg godt respektere. Jeg kan godt respektere det fordi, at jeg selv har stået med forberedelserne til store arrangementer før – og fandt jeg ud af et par dage før, at der var én eller to ud af de mange der kommer, der ikke spiser fx pasta – så ville jeg simpelthen ikke have tiden til, at lave helt om i planen. Måske havde jeg også lige købt ind til pasta, og yderligere indkøb ville kræve tid, som mange ikke har, når de skal arbejde 37 timer om ugen, og man skal huse gæster lørdag morgen. I bund og grund prøver jeg blot, at komme frem til, at der kan være mange årsager til, at forældrene til fødselaren ikke tænker i (eller ikke ønsker), at lave pølsehorn med kyllingekød.

 

Hvis jeg havde været forældrene til fødselaren, tror jeg dog, at havde sat mig ordentligt ind i, om der var muslimske børn, der ikke spiser svinekød i god tid – og så købe en enkelt pakke kyllingepølser, og lave en lille portion med kylling. Så ville der være de pølsehorn med svinekød, som oprindeligt er planen, og også til dem, der ikke spiser svinekød. Udelukkende fordi, at jeg har det meget svært med, at børn skal føle sig udenfor fællesskabet, og sidde som de ENESTE med en madpakke. Den lille dreng i 1. klasse alderen har trods alt ikke valgt, at han ikke må spise svinekød. Det valg er truffet for ham.

Men man skal ikke forvente som forældre til et barn, der ikke spiser alt slags mad, at de hensyn bliver taget. Har man valgt at religiøse årsager eller andre årsager, at ens barn ikke spiser en bestemt fødevarer, må man også selv komme ind i kampen. Simpelthen fordi, at man kan blive udsat for, at den her fødevare vil dukke op til fx en børnefødselsdag.

Hvis jeg havde været den muslimske mor, havde jeg simpelthen valgt at tage sagen i egen hånd. Jeg ville ikke have holdt mit barn hjemme. Den eneste der bliver straffet, er barnet. Og det er sgu synd at straffe sit barn, fordi at man er forarget over en anden forældres handling. Jeg havde selv bagt 5-6 pølsehorn (eller hvor mange en dreng i den alder spiser) og medbragt dem selv. Så havde jeg bedt forældrene til fødselaren om, at servere dem på lige fod med de andre pølsehorn. Og VUPTI. Så er den sag løst. Så er det muligt, at forældrene til fødselaren og forældrene til den muslimske dreng aldrig bliver perlevenner, men deres børn skal kunne gå i klasse sammen, lege sammen, og være til en børnefødselsdag sammen.

 

Hvorfor går jeg op i dette emne?

Jeg spiser ikke alt mad, der bliver serveret for mig. Ikke fordi jeg er kræsen – tværtimod. Jeg elsker alt mad (desværre!), men fordi, at min PCO ikke fungerer godt sammen med visse fødevarer. Min krop bliver dårlig af det, og jeg udsætter mig selv for, at øge chancen for diabetes og hjertekarsygdomme. Jeg har skrevet lidt om hvad jeg ikke spiser i dette indlæg. Da mine fravalg begrænser mulighederne en del, har jeg MEGET TIT oplevet, at jeg ikke kan spise alt, hvad der er til fx en ganske almindelig fødselsdag.

Men det betyder ikke at jeg forventer særbehandling. Det betyder ikke, at jeg forventer, at værten køber en “hvad-må-PCO’er-få” bog og tilrettelægger hele gildet efter det. Nej – jeg spørger i god tid, hvad værten planlægger, at lave til arrangementet. Jeg nævner min PCO som grund til min nysgerrighed, og understreger, at jeg ikke forventer særbehandling. Jeg kan nemlig godt selv tage noget med, og det har jeg også selv gjort i en del tilfælde. Dog synes jeg, at de fleste jeg har spist hos siden min PCO blev opdaget, har været utrolig hensynsfulde. Det er jeg kun taknemmelig for – men jeg forventer ikke særbehandling.

Jeg synes det er vigtigt, at understrege, at jeg (som skrevet ovenfor) er splittet grundet det faktum, at der er et lille barn i midten af den her debat, som den muslimske mor så forfærdeligt ønsker, at få sat gang i. Jeg vil afslutningsvist dog understrege, at jeg ikke er tilhænger af, at man forventer særbehandling grundet en bestemt kost. Værten bestemmer hvad der bliver serveret, og så kan man jo have en hensynsfuld vært, som kokkerer efter ens kost – og har værten ikke mulighed for det, så kan man tage sin egen mad med. Så er man også sikker på, at man ikke får noget, man ikke kan tåle eller ikke må få.

 

Vil du læse artiklen omkring ovenstående, som Ekstra Bladet bragte, kan du trykke her.

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmor.dk

Instagram: Gladmor