Flytterod, status quo, og træthed

Vi har i dag – som for 5 timer siden, fået nøglerne til det nye hus. Det er simpelthen så overvældende og alligevel dejligt, at starte et nyt kapitel op. Jeg har som noget af det første stået og skrabet de gamle ejers dymo-navne-label af postkassen – for vores skulle jo på! 🙂 Ganske underligt at gå så meget op i det – i know. Men det betød alligevel meget, at den del lige blev klaret.

Vi befinder os midt i kaos, og det betyder at min computer også snart bliver pakket ned, og så foregår alt på min telefon. Jeg blogger ikke fra min telefon – kan og vil ikke lære det. Alt for småt! Derfor vil bloggen ikke blive opdateret så jævnligt de næste par uger. Bloggen har i det hele taget ikke været så aktiv de sidste to måneder, da der er sket alt for meget til, at jeg har kunnet følge med. Bloggen er min fritid/min hobby, og når fritiden så pludseligt går til mange andre ting, bliver bloggen desværre ikke brugt så hyppigt. Jeg er nemlig ikke typen der bare skriver et indlæg for at skrive noget – det gider jeg ikke. Det er simpelthen for tyndt i min optik, og det ville dræbe min lyst til at blogge hvis jeg SKULLE skrive fx 3 blogindlæg om ugen. For hvad hvis jeg slet ikke havde nok på hjerte til 3 blogindlæg på én uge? Så ville det være noget halvhjertet fis, som jeg ikke engang selv gad læse.

Udover alt det ovenstående har jeg sovet elendigt på det seneste, så trætheden melder sin ankomst flere gange om dagen hvor jeg gaber og gaber. Jeg tog mig selv i at nikke til Disney Junior i går eftermiddags i sofaen, hvor Andreas prikker til mig og siger: “Moar, skal du sove lur nu?” ~~I wish.~~

Andreas er også nået til den fase, hvor han siger: “Hvorfor?” når jeg siger noget/beder ham om noget. Selvom han faktisk aldrig ligner en der lytter synderligt meget til svaret, så er det simpelthen så skægt at opleve den udvikling, der sker hos et lille menneske i den alder.

Før i tiden når vi spurgte ham om ting, som holdte en samtale i gang (fx, hvordan gør du det, hvorfor det, hvilken farve tegnede du med da du tegnede osv.) stoppede den ligesom dér. Et spørgsmål var nok, og resten gled lidt af, og man kunne mærke at han ikke kunne få det hele til at hænge sammen. Nu kan vi have lange samtaler, og han spørger endda mig hvordan min dag har været. Det er altså noget af en udvikling, og jeg ELSKER det 🙂

Nu vil jeg nyde et glas Faxe Kondi Free med benene placeret på langs i sofaen, og nyde en halv times ro. Rigtig god aften! 🙂