Den perfekte samværsordning for delebørn

Sikke et følsomt emne. Det er hverdag for rigtig mange børn, at de har to hjem – i større eller mindre grad. Alene i 2014 var 16.600 forældrepar sammen i starten af året, men inden året var slut, var de gået fra hinanden. Tænk lige over hvor mange børn, der er blevet berørt af det! Hvis bare et par har et barn hver, er det 16.600 børn, der fik deres hverdag vendt på hovedet.

Læs mere om det her.

Jeg kan ikke tale ud fra forældre-perspektivet, da jeg er sammen med faren til mit barn. Men jeg kan tale ud fra børne-perspektivet, da jeg var et delebarn som lille, og jeg var en del af en samværsordning.

Jeg kan huske, hvor meget tid jeg brugte på at tilpasse mig. Tilpasse mig et andet værelse, en anden seng, nogle andre regler. Og jeg fandt mig aldrig 100 % til rette. Deleordningen, i de perioder hvor det fungerede, var hver anden weekend hos min far, og selvom jeg tror på, at han gjorde hvad han kunne for at gøre det hjemmeligt for mig, var det svært for mig. Når jeg skulle på ferie hos ham i længere tid, savnede jeg min mor. Min primære hverdag var nemlig hos hende. Jeg var et meget følsomt barn, så jeg havde aldrig kunnet tilpasse mig en 7/7 ordning. Hver anden weekend var rigelig, og mere end det, gjorde mig skrupforvirret.

 

Statsforvaltningen kigger på en del parametre, når de skal vurdere samvær og deleordninger. Disse er:

• Barnets alder og modenhed
• Barnets holdning til samværet alt efter alder og modenhed
• Barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter
• Samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt
• Forældrenes samarbejdsevne
• Forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold
• Afstanden mellem forældrenes bopæle
• Barnets kontakt til søskende, herunder halvsøskende
• Andre praktiske forhold

Dette kan læses her.

Jeg tror på, at børn som udgangspunkt drager mest nytte af at se begge deres forældre, hvis det er muligt. Det kan være mor/far, far/far eller mor/mor eller Silas Holst-familien. I nogle tilfælde er det ikke muligt, men er det muligt og er det til barnets gavn, bør begge/alle forældre være en del af barnets hverdag.

 

Er en 7/7 ordning for alle børn?

Det tror jeg ikke på, det er. Jeg tror fuldt og fast på, at børn (især mindre børn) har brug for en fast base, hvor hverdagen er nem at gennemskue, hvor sengen er den samme, hvor de har det samme værelse, de samme regler, de samme rutiner. Jeg tror på, at lidt større børn (skolealder og opefter) måske kan overskue en deleordning der er på vej hen mod en 7/7 ordning, men det kommer utrolig meget an på samarbejdet mellem forældrene og det individuelle barn. Jeg tror dog ikke, at en 7/7 ordning er en reel god løsning før barnet når halvvejs gennem skolealderen, og hvor de når dertil, hvor statsforvaltningen lytter til deres ønsker for hverdagen.

Jeg tror i bund og grund, at en 7/7 ordning for mindre børn er mere for forældrenes skyld end det er for børnenes skyld – og her træder jeg højst sandsynligt en del over tæerne. Det er dog ikke min intention, da jeg giver plads til alles meninger, og jeg er ikke ude på at “ramme” nogen med min holdning. Vi kan ikke alle være enige. Og min mening er altså nu engang, at en deleordning der hedder 7/7 er forældrenes eget behov (for mindre børn). De vil have barnet ligeså meget som den anden part – og i forhold til det, så er en 7/7 ordning jo hamrende praktisk. Det må også være afsindigt hårdt, at skulle være den forælder som ikke ser sit barn ligeså meget som den anden part – og så vil følelserne styre én hen mod en 7/7 ordning.

Der er bl.a. skrevet to artikler omkring dette. Den ene kan læses her. Og den anden kan læses lige her.

 

Når det kommer til børn, hvor forældrene ikke er sammen længere, er det et emne der er sprængfyldt med følelser og forskellighed. Jeg har været barnet som stod midt i en deleordning, men jeg kan umuligt tale fra forældre-perspektivet. Derfor kan mine refleksioner over emnet bære præg af de følelser, jeg havde som barn. Dog har emnet også sat gang i mine tanker omkring, hvis jeg skulle undvære mit barn i længere tid af gangen. Det kan jeg slet ikke forestille mig, og derfor sender jeg nogle varme tanker afsted mod alle de forældre der grundet deleordninger skal undvære deres børn. Jeg ved i er “tvunget” ud i det, da jeres barn også skal se den anden forælder, men det må være hamrende svært, og jeg føler med jer.

 

Overskriften lyder: Den perfekte samværsordning for delebørn.

Findes den? Jeg tror ikke på, at den findes. Jeg tror på, at en samværsordning skal vurderes fra situation til situation, og det eneste der skal kigges på, er hvad der er bedst for barnet. Men det er ikke perfekt. Det er der trods alt intet i livet der er. Det perfekte (eller noget der er tæt på) ville være, at barnet havde en hverdag med begge sine forældre hver dag, men det er trods alt bedre, at forældrene er lykkelige hver for sig, end ulykkelige sammen.

 

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmorblog

Instagram: Gladmor