En smart måde, at gøre indkøbsturen med barnet lidt sjovere

I’m back! // Og så lige en lækker opskrift!

Kender i det? Livet tager over, og tiden bliver hektisk. Man føler konstant man har 100 bolde i luften, men alt for få arme til at gribe dem med.

Det har været mig i lang tid. Så derfor har bloggen stået stille. Velkommen tilbage – og så håber jeg, at jeg kan være lidt mere aktiv herinde fremover 🙂

Jeg startede ikke en blog for at vinde en blog-award, have et vis antal kig pr. dag eller blive den største blogger i Danmark. Næ nej, det lader jeg andre om. For det kræver nemlig at man lægger noget helt særligt i sin blog hver dag og det har jeg hverken tid til eller lyst til. Jeg vil gerne lægge noget særligt i min blog når jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal. Betyder det 2 blogindlæg om ugen – jamen så er det dét jeg gør 🙂

Jeg vil egentligt dele en helt vildt lækker opskrift med jer, som jeg miksede sammen i dag.

Den kan laves glutenfri hvis dette ønskes – så der er frit spil. Og så kan dejen også bruges til boller, så det er da praktisk.

Jeg lavede en omgang pølsehorn, som virkelig blev gode. Bedre end jeg havde regnet med, da jeg bare stod og blandede lidt sammen som jeg mente kunne være godt.

 

ååthumbnail_IMG_9274

 

 

Opskriften er ganske nem og kræver ikke de store bageevner, men måske lidt tålmodighed, da dejen skal stå og hvile nogle gange.

 

1 pakke gær

1,5 dl skummælk

100 gram sesam-mel (kan bl.a. fås i Matas)

100 gram boghvedemel (kan bl.a. fås i Føtex)

50 gram rugmel (kan undlades hvis det skal være glutenfrit)

2 spsk HUSK

2 tsk salt

1 æg

2 æggehvider

1 æg mere (til at pensle med – det skal ikke i dejen)

Nu kommer det, som jeg syntes var ret fedt. Der skal ikke huskes nogen bestemt rækkefølge, pisken af æggehvider osv. Selvfølgelig skal æggene (både det hele æg og æggehviderne lige røres sammen – jeg gjorde det med en gaffel i en skål), ellers er det lige til.

Det eneste du skal gøre først er, at varme mælken og opløse gæret deri. Når dette er gjort, tilføjer du resten, og ælter dejen godt.

Dernæst skal dejen hvile i en skål i 1 time.

Derefter ælter du igen, og deler dejen i 12-14 dele (alt efter hvor mange pølsehorn du ønsker)

Så skal du have lidt rugmel klart, da det ellers bliver en smule klistret. Har du ikke en kagerulle, så brug et krus til at rulle delen flad med – det fungerer fint skulle jeg hilse og sige 😉

Og så lægger du en pølse ind i dejen, rul sammen, og op på bagepladen (med bagepapir). Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og lad pølsehornene hvile i 30 minutter på bagepladen imens ovnen bliver varm. Når de 30 minutter er gået, skal du have penslet dem med det ene æg du har gemt, og så ind i ovnen med dem i 15 minutter.

Voila!

Her blev de spist med Easis ketchup som jeg synes smager fuldstændig som en omgang Heinz – og så får man ikke alt det sukker indenbords som Heinz har i sig.

åååthumbnail_IMG_9275

 

Tak fordi du læste med, og hav en dejlig dag 🙂

 

Det ville være super dejligt, hvis du fandt mig på Instagram og Facebook, hvor der også vil være lidt forskelligt at læse:

Facebook: Gladmorblog

Instagram: Gladmor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smart måde, at gøre indkøbsturen med barnet lidt sjovere